OVERBLIK: Slægtskabssøgning er en nyere DNA-metode

For anden gang har politiet opklaret en gammel kriminalsag ved hjælp af en ny metode baseret på analyse af det menneskelige arvemateriale DNA, såkaldt slægtskabssøgning. Læs mere om metoden herunder. * I alle menneskets celler findes DNA, som er store molekyler, der blandt udgør arvemassen. * Der findes forskellige teknologier, som på baggrund af analyse af DNA-molekyler kan bruges til at identificere en person med henblik på bevisførelse i en straffesag. * Traditionelt bruges sammenligning af DNA-profiler. En DNA-profil er et sæt af tal, som opstår på baggrund af en analyse af biologisk materiale, som indeholder DNA-molekyler. * Man vil typisk sammenligne en DNA-profil udvundet fra et spor fra et gerningssted - det kan være spyt, blod, sæd, hår, døde hudceller eller andet - med enten en DNA-profil fra en mistænkt eller søge i det centrale DNA-register. * Registeret indeholder dels profiler fra personer, som har været sigtet i straffesager, og dels profiler fra spor i straffesager - altså profiler afsat af en ukendt person. * Når retsgenetikerne sammenligner to DNA-profiler kan de enten udelukke, at de stammer fra den samme person, eller konkludere, at der er en vis sandsynlighed for, at de er afsat af samme person - det sidste kaldes populært et "match". * Et match kan have mere eller mindre bevismæssig vægt. Denne beregnes af retsgenetikerne. * Ved den højest mulige grad af match, konkluderer genetikerne, at det er mere end million gange mere sandsynligt, at sporet er afsat af den mistænkte end af nogen anden tilfældig person i den danske befolkning. * Når det drejer sig om slægtskabssøgning foregår det på samme måde. Men i stedet for at forholde sig til, hvorvidt sporet kan være afsat af en navngiven person - for eksempel fra registret - eller ej, så forholder man sig til, om sporet kan være afsat af en person med slægtskab til en af de navngivne personer. * Slægtskabssøgning må ikke forveksles med en anden metode, som kaldes DNA-baseret slægtsforskning. Slægtsforskning ses anvendt i USA, hvor politiet samarbejder med kommercielle slægtsdatabaser. * I dansk ret er DNA-baseret slægtsforskning ikke blevet anvendt. * Sagen fra Bøtø Strand er den anden af slagsen, hvor politiet har opklaret en gammel sag ved hjælp af slægtskabssøgning. Den første var sagen om drabet på Hanne With, som blev myrdet natten til 1. januar 1990. * En 54-årig mand blev i sommer idømt fængsel i 11 år og 6 måneder i den sag. * Ud over slægtskabssøgning har politiet flere gange anvendt andre nye DNA-metoder. I sommer oplyste politiet, at man anså sagen om drabet på syvårige Roujan Ismaeel i 1995 for opklaret, men at gerningsmanden i mellemtiden var død. * Metoden i Roujan-sagen kaldes y-kromosomal DNA-analyse, og tager specifikt udgangspunkt i DNA, som findes i det mandlige kønskromosom. Metoden blev også anvendt i den såkaldte Korsør-sag. Kilder: Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, Justitsministeriet, Københavns Politi, Ritzau. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/overblik-slaegtskabssoegning-er-en-nyere-dna-metode